NRGi Net A/S - Energibesparelser - Energirenovering er guld for detailbutikkerne

FÅ LAVERE ENERGIREGNING

ENERGIRENOVERING ER GULD FOR DETAILBUTIKKERNE

Detailbutikker kan opnå årlige besparelser på 180.000 kroner ved blot at foretage simple energirenoveringer, viser tal fra energiselskabet NRGi.

Det er ikke småpenge, der kan spares, når danske detailbutikker går forretningen efter i sømmene for at nedbringe energiforbruget og få en lavere energiregning.

En opgørelse fra energiselskabet NRGi viser, at dagligvarebutikker typisk kan spare mellem 40.000 og 180.000 kroner ved at udskifte belysningen til mere energivenlig LED-belysning og montere nye låger på butikkens kølemontre.

STORT POTENTIALE

FORRETNINGSOPTIMERING

”Energirenovering er ofte en overset post i detailbranchen, og langt de fleste dagligvareforretninger vil opleve store årlige besparelser blot at udskifte belysningen. Selv om det er en investering på kort sigt, kan man se det som en form for forretningsoptimering,” forklarer Benny Hebsgaard, der er energirådgiver hos NRGi.

Energirådgiveren henviser desuden til, at fornuftige investeringer til udskiftning af lys og låger har en tilbagebetalingstid på 3-5 år, før investeringen er tjent hjem.

I praksis viser en gennemgang, som NRGi har lavet hos fire dagligvarebutikker et samlet sparepotentiale på 531.916 kWh svarende til 425.530 kroner om året samt en gennemsnitlig tilbagebetalingstid på 4,2 år ved at udskifte lys og låger i kølediskene.

Højdespringeren blandt de fire butikker kunne alene spare 181.000 kroner om året med en tilbagebetalingstid på blot 3,3 år i forhold til investeringen.
”Dagligvarebranchen er præget af hård konkurrence, så det gælder om at nedbringe unødvendige udgifter, hvor man kan. Jeg ser det på lige fod med madspild som butikkernes samfundsansvar at sikre, hvordan man bedst muligt optimerer sit energiforbrug med omtanke på miljøet, og så kan det også bidrage til at sikre holdbarheden og kvaliteten af vores madvarer ,” fortæller Jørgen Modvig, der er teknisk chef hos REMA 1000.

NRGi Net A/S - Energibesparelser - Belysning og kølemontre

KORT TILBAGEBETALINGSTID

BELYSNING OG KØLEMONTRE

Hvis man som dagligvarebutik overvejer mulighederne i at energirenovere, peger Benny Hebsgaard på belysning og kølediske som mest oplagte poster, men det kan også være butikkens varmkilde eller isolering, der tåler at blive udskiftet. Endelig er den længere levetid ved f.eks. energirigtig LED-belysning endnu en væsentlig medvirkende faktor for en besparelse.

Dagligvarebutikkernes forudsætning for at nedbringe energiforbruget afhænger af butikkens størrelse, antallet af elapparater deres alder og energimærke og investeringens tilbagebetalingstid.

Den vejledende elpris for erhvervsdrivende butikker er 0,8 kr. /kWh.

FÅ TILSKUD FRA NRGi NET A/S

GØR PROJEKTET TIL EN ENDNU BEDRE FORRETNING

Detailhandelsbutikker, butikskæder og brugsforeninger kan indgå aftale med NRGi Net A/S om tilskud til de energibesparelser, der findes og realiseres i butikker, lagerhaller osv. Tilskuddet er med til at reducere tilbagebetalingstiden og dermed gøre energirenoveringsprojekter til en endnu bedre forretning.

Det er nemt!
Det er nemt at få tilskud til energispareprojekterne. Det er dog afgørende, at tilskudsaftalen med NRGi Net A/S er indgået, inden projektet startes op. Der må altså ikke være indgået aftale om køb/levering af energibesparende materialer, udstyr mv. eller bindende aftale om igangsætning af energispareprojektet.

Når projektet er gennemført, indsendes dokumentation for arbejdets udførelse, og tilskuddet udbetales. Ved udbetaling af tilskud overdrages tilskrivningsretten til besparelsen til NRGi Net A/S.