INGREDIENSER

FYLDTE MADBRØD MED SKINKE I OVN

Ungernes madkasser er tomme, og de skal fyldes op, så ungerne er fyldt op med god energi. Få her lidt inspiration til mættende madpakker.

En portion giver ca. 8 stk. Frys madbrødene og tø dem op efter behov.

Tilberedningstid: 45 minutter.

Du skal bruge:

Madbrød
25 g smør
1 1⁄2 dl vand
1 1⁄2 dl kærnemælk
25 g gær (½ pakke)
1 tsk sukker
1 tsk fint salt
100 g rugmel (ca. 2 dl)
250 g hvedemel (ca. 4 1⁄2 dl)

Fyld til madbrød
1 rød peberfrugt i tern
1 finthakket zittauerløg
200 g kogt skinke i tern
1 tsk tørret oregano
1⁄2 tsk fint salt
friskkværnet peber
200 g ost (30+) i skiver
Pensling: Kærnemælk

DET ER NEMT!

FREMGANGSMÅDE

Sådan gør du:

Madbrød

  1. Smelt smørret i en gryde. Tag gryden af varmen og tilsæt vand og kærnemælk
  2. Blandingen skal være lillefingervarm. Hæld den i en skål og rør gæren ud heri
  3. Tilsæt de øvrige ingredienser (hold ½ dl hvedemel tilbage)
  4. Slå dejen godt sammen med en grydeske
  5. Dæk dejen med et låg eller alufolie og stil den til hævning et lunt sted i ca. 1 time

Fyld til madbrød

  1. Rist peberfrugt og løg i en pande, ved jævn varme og under omrøring, i cirka 3 minutter, eller til vandet er fordampet
  2. Lad peberfrugtblandingen køle lidt af og vend skinke, oregano, salt og peber i

Samling

  1. Pensl kanten på dejstykkerne med kærnemælk og fold dem sammen til "halvmåneformede"
  2. Tag dejen ud på et meldrysset bord og ælt den godt igennem. Tilsæt eventuelt resten af melet
  3. Del dejen i 8 stykker og form dem til boller. Rul dem flade (ca. 17 cm i diameter)
  4. Læg 3 spsk. fyld på halvdelen af hvert stykke dej. Fordel osteskiverne på fyldet
  5. Tryk kanterne sammen med en gaffel
  6. Fordel madbrødene på en plade med bagepapir og pensl dem med kærnemælk
  7. Bag madbrødene midt i ovnen i ca. 20 minutter ved 200°
  8. Lad brødene køle af på en bagerist

Energitip
Spar energi ved at bruge mikroovn i stedet for kogepladen til at smelte smørret.