ENERGIBESPARENDE LØSNINGER

På denne side finder du information om forskellige energirigtige løsninger. Hvilken løsning, der passer bedst til dig og dit hus, afhænger af flere forskellige forhold.

Vi har samlet en Top 10 over gode råd til energirenovering, som du kan lade dig inspirere af. Du finder oversigten nederst på denne side.

Overvejer du at skifte eksempelvis opvarmningsform, er det altid en god idé at tage en energirådgiver med på råd for at træffe den rigtige beslutning.

Husk tilskuddet - inden du går i gang

Inden du går i gang med dit energiprojekt, er det en god idé at undersøge, om du evt. kan få et økonomisk tilskud til projektet.

NRGi Net A/S giver tilskud til din investering i vedvarende energi, herunder skrift fra olie- eller gasfyr til en varmepumpe. Det er nemt at få tilskud. Du skal dog sikre dig, at du har en accept af tilskuddet fra NRGi Net A/S, inden du indgår aftale med en fagmand eller indkøber materialer.

 

Jordvarme: Et økonomisk alternativ

Hvordan fungerer et jordvarmeanlæg? 
Et jordvarmeanlæg består af en varmepumpe, som placeres inde i huset, og et sæt jordslanger, som graves ned i jorden, hvori der cirkulerer en frostfri væske. Denne væske opvarmes af den oplagrede solenergi i jorden og udnyttes til både boligopvarmning og varmt brugsvand. Et jordvarmeanlæg bruger strøm til at drive pumperne, men for hver enhed strøm, der tilføres anlægget, afleverer anlægget energien ca. 3,5 gange igen i form af varme.

Kan et jordvarmeanlæg erstatte min eksisterende varmekilde? 
Ja! Et jordvarmeanlæg er en totalløsning, som både opvarmer boligen og det varme brugsvand. Jordvarme kan erstatte alle typer fyringsanlæg – oliefyr, gasfyr, træpillekedel o.s.v. I huse med elvarme skal der dog installeres et vandbåret centralvarmeanlæg, før der kan tilsluttes et jordvarmeanlæg.

Hvor meget arbejde er der i det?
Et jordvarmeanlæg kræver ingen vedligeholdelse. Når det først er installeret og indreguleret, passer det sig selv 100 %. Det er dog lovpligtigt med et årligt eftersyn af anlægget og jordslangerne. Eftersyn skal udføres af en certificeret fagmand.

Kan det betale sig at skifte til jordvarme?
Et jordvarmeanlæg er både et økonomisk og miljømæssigt godt alternativ til huse, som i dag er opvarmet med olie, gas eller direkte elvarme. Erfaringer viser, at en investering i jordvarme typisk er tjent hjem efter 8-10 år.

Hvori ligger gevinsten for mig?
Ved udskiftning af et gammelt gas- eller oliefyr opnår du en årlig varmebesparelse på 40-50 % samtidig med, at du sparer miljøet for flere tons CO2 hvert år. 

Brug Energistyrelsens værktøj til at se, om du kan spare penge ved at skrifte til et jordvarmeanlæg.

Husk tilskuddet
Samtidig vil du kunne få tilskud til konvertering til jordvarmeanlæg fra NRGi Net A/S*. Læs mere om tilskudsmuligheder og -beløb her.

*Varmepumpen skal overholde EU's Ecodesign-krav for at udløse tilskud.

Søg om tilskud   SØG

 

 

 

Glem ikke reduktion i elafgiften
Elafgiften til staten betales via elregningen.

Der gælder en særlig regel for elafgiften i helårsboliger med elvarme. Alle privatkunder, der bruger elvarme til at opvarme deres helårsbolig, kan få en reduktion i elafgiften, for det forbrug der ligger over 4.000 kWh pr. år.

For at få reduktion i elafgift skal boligen være registreret som elopvarmet i Bygnings- og Boligregisteret, BBR. Den særlige afgift fastsættes løbende af myndighederne år for år.

Du skal kontakte dit elhandelsselskab for at få en ansøgningsblanket.

Luft til vand-varmepumpe: Udnyt solens energi

Hvordan fungerer et luft til vand-anlæg? 
Et luft til vand-anlæg består af en udedel og en indedel. Selve varmepumpen placeres uden for huset, hvor energien i udeluften udnyttes til produktionen af varmt centralvarmevand og varmt brugsvand. Inde i huset placeres en varmtvandsbeholder og en buffertank, som er et slags varmelager.

Et luft til vand-anlæg bruger strøm til at drive pumperne, men for hver enhed strøm, der tilføres anlægget, afleverer anlægget energien ca. 2,8 gange igen i form af varme.

Kan et luft til vand-anlæg erstatte min eksisterende varmekilde?
Ja! Et luft til vand-anlæg er en totalløsning, som både opvarmer boligen og det varme brugsvand. Et luft til vand-anlæg kan erstatte alle typer fyringsanlæg – oliefyr, gasfyr, træpillekedel o.s.v. I huse med elvarme skal der dog installeres et vandbåret centralvarmeanlæg, før der kan tilsluttes et luft til vand-anlæg.

Hvad er forskellen på et luft til vand-anlæg og et jordvarmeanlæg?
Et luft til vand-anlæg er det bedste alternativ til jordvarme. Der skal ikke graves jordslanger ned i haven, og investeringen er derfor mindre end et jordvarmeanlæg.

Hvori ligger gevinsten for mig?
Ved udskiftning af et gammelt gas- eller oliefyr opnår du en årlig varmebesparelse på minimum 50 %, samtidig med du sparer miljøet for flere tons CO2 hvert år. 

Kan det betale sig at skifte til et luft til vand-anlæg?
Et luft til vand-anlæg er både et økonomisk og miljømæssigt godt alternativ til huse, som i dag er opvarmet med olie, gas eller direkte elvarme. Erfaringer viser, at en investering i et luft til vand-anlæg typisk er tjent hjem efter 8-10 år.

Brug Energistyrelsens værktøj til at se, om du kan spare penge ved at skrifte til en luft til vand-varmepumpe.

Et eksempel på konvertering fra oliefyr til luft til vand-anlæg
Du har et gammelt oliefyr, og du skal nu vælge, om du vil investere i er luft til vand-varmepumpe eller købe et nyt oliefyr.

Dit nuværende årlige olieforbrug er 2.500 liter á kr. 10,00. Dette svarer til en årlig udgift til olie på kr. 25.000,00.

Hvis du erstatter oliefyret med en luft til vand-varmepumpe med en god virkningsgrad, der leverer den samme mængde varme og varmt vand som oliefyret, vil det årlige elforbrug udgøre ca. 6.300 kWh. Omregnet vil dette svare til en årlig eludgift til varmepumpen på ca. kr. 10.000 (kr. 1,60* x 6.300 kWh). Den årlige besparelse på varmeregningen vil være kr. 15.000,00.

* Pris pr. kWh er angivet efter nedslag i elafgift ved elopvarmede helårsbeboelser ved forbrug over 4.000 kWh p.a.

Anskaffelsesprisen for et nyt oliefyr er omkring kr. 40.000,00, mens et luft til vand-anlæg ligger på ca. kr. 90.000,00. Anskaffelsesprisen for et luft til vand-anlæg er altså højere end ved et oliefyr, men det, du årligt sparer på varmeregningen, kan du med fordel anvende til at tilbagebetale merinvesteringen på varmepumpen.

Husk tilskuddet
Samtidig vil du kunne få tilskud til konvertering til luft til vand-varmepumpe fra NRGi Net A/S*. Læs mere om tilskudsmuligheder og -beløb her.

*Varmepumpen skal overholde EU's Ecodesign-krav for at udløse tilskud.

Søg om tilskud   SØG

 

 

Glem ikke reduktion i elafgiften
Elafgiften til staten betales via elregningen.

Der gælder en særlig regel for elafgiften i helårsboliger med elvarme. Alle privatkunder, der bruger elvarme til at opvarme deres helårsbolig, kan få en reduktion i elafgiften, for det forbrug der ligger over 4.000 kWh pr. år.

For at få reduktion i elafgift skal boligen være registreret som elopvarmet i Bygnings- og Boligregisteret, BBR. Den særlige afgift fastsættes løbende af myndighederne år for år.

Du skal kontakte dit elhandelsselskab for at få en ansøgningsblanket.

Luft til luft-varmepumpe: Et attraktivt supplement

Hvordan fungerer en luft til luft-varmepumpe? 
En luft til luft-varmepumpe består af en udedel og en indedel. Selve varmepumpen placeres uden for huset, hvor energien i udeluften udnyttes til opvarmning af rumluften inde i boligen. Indedelen suger luften ind fra oven og blæser den opvarmede luft ned mod gulvet, hvor den gør mest gavn. En luft til luft-varmepumpe bruger strøm til at drive pumperne, men for hver enhed strøm der tilføres anlægget, afleverer anlægget energien ca. 3 gange igen i form af varme.

Kan en luft til luft-varmepumpe erstatte min eksisterende varmekilde?
Nej. Luft til luft-varmepumpen skal betragtes som et supplement til den eksisterende varmekilde. En luft til luft-varmepumpe kan dække op til ca. 120 m² og vil kunne reducere varmeregningen med op til 63 %.

Luft til luft-varmepumper er primært udviklet til elopvarmede huse, sommerhuse og fritidshuse, men kan også benyttes andre steder og i huse med anden opvarmningsform end el.

Kan det betale sig at installere en luft til luft-varmepumpe? 
Elvarme er en af de dyreste opvarmningsformer, der findes, og derfor er en luft til luft-varmepumpe en økonomisk meget attraktiv investering. Erfaringer viser, at en luft til luft-varmepumpe vil tjene sig selv hjem efter 3-5 år, da omkostningerne er forholdsvis lave, og energibesparelsen temmelig stor.

Hvori ligger gevinsten for mig?
Ved en investering i en luft til luft-varmepumpe opnår du en årlig varmebesparelse på op til 50 %, samtidig med at du sparer miljøet for flere tons CO2 årligt. Ved installation i et sommer- eller fritidshus kan du desuden holde en fornuftig temperatur året rundt, så fugt og lugt undgås – uden at elregningen løber løbsk.

OBS! I sommerhuse skal varmepumpen kunne indstilles på en temperatur mellem 8-10 grader.

Husk tilskuddet
Samtidig vil du kunne få tilskud til luft til luft-varmepumpe fra NRGi Net A/S*. Læs mere om tilskudsmuligheder og -beløb her.

*Varmepumpen skal overholde EU's Ecodesign-krav for at udløse tilskud.

Søg om tilskud   SØG

 

 

 

Boligventilationspumpe: Sundt indeklima og varmt vand

Hvordan fungerer en boligventilationsvarmepumpe?
En boligventilationsvarmepumpe er et varmegenvindingsanlæg, som suger varm, fugtig luft ud af køkken, badeværelse og bryggers. Dermed fjerner den både fugt og lugt fra boligen, samtidig med man opnår et sundt og behageligt indeklima.

Energien i udsugningsluften overføres via en varmepumpe til varmtvandsbeholderen og bidrager hermed aktivt til opvarmningen af det varme brugsvand.

Kan en boligventilationsvarmepumpe erstatte min eksisterende varmekilde?
Boligventilationsvarmepumper kan fås i mange udformninger. Nogle bruger kun energien i udsugningsluften til det varme brugsvand, mens andre også kan levere supplerende varme til centralvarmeanlægget og til indblæsningsluften.

I eksisterende boliger er det som regel nødvendigt med en primær varmekilde, f.eks. et gas- eller oliefyr, mens boligventilationsvarmepumpen i nyere, mindre huse kan stå for hele opvarmningen.

Kan det betale sig at investere i en boligventilationsvarmepumpe?
Er man indehaveren af et gas- eller oliefyr, som ikke står til udskiftning foreløbig, kan der være god økonomi i at investere i en boligventilationsvarmepumpe. Udgifterne til opvarmning af det varme brugsvand kan ofte reduceres med 50 %, samtidig med at det sikres, at fugtig luft fjernes hurtigt og effektivt fra boligen.

Hvori ligger gevinsten for mig?
Ved en investering i en boligventilationsvarmepumpe sikrer du et sundt og behageligt indeklima - til gavn for både dig og din bolig. Derudover mindskes dine udgifter til opvarmning af varmt brugsvand og evt. også til opvarmning af boligen.

Efterisolering: Forøg brugsværdien af boligen

Hvorfor skal jeg efterisolere min bolig? 
Er din bolig opført i 1980erne eller tidligere, er der sandsynligvis store økonomiske og energibesparelser at hente i en effektiv efterisolering. Et godt isoleret hus har en større brugsværdi for de mennesker, der færdes i huset til daglig. Boligen vil være nemmere og hurtigere at varme op og bedre til at holde på varmen natten over. Et hus, som lever op til nutidens isoleringsstandarder, vil erfaringsmæssigt desuden være en del nemmere at sælge end et tilsvarende uisoleret hus. 

Er netop min bolig velegnet til efterisolering? 
Om netop din bolig kunne trænge til at blive efterisoleret, kan afgøres via dit varmeforbrug. Se nedenstående for at finde ud af, om der er behov for at efterisolere:

Oliefyr (liter/m2): 10 (lavt forbrug), 13 (normalt forbrug), 17 (højt forbrug) 
Naturgas (m3/m2): 9 (lavt forbrug), 12 (normalt forbrug), 15 (højt forbrug) 
Fjernvarme (kWh/m2): 91 (lavt forbrug), 121 (normalt forbrug), 151 (højt forbrug)
Elvarme (kWh/m2): 91 (lavt forbrug), 121 (normalt forbrug), 151 (højt forbrug)
Træpiller (kg/m2): 23 (lavt forbrug), 31 (normalt forbrug), 38 (højt forbrug)

Vejledning til ovenstående: Find dit årsforbrug og divider det med boligens opvarmede areal.

Det udregnede forbrug er baseret på nye varmeinstallationer.

Ligger dit forbrug over det normale, vil det oftest være en fordel at efterisolerer.

Hvor i boligen kan der isoleres, og hvordan foregår det? 
Tagkonstruktion: 
Et vandret loft kan efterisoleres med enten løs mineraluld/papiruld (granulat) eller isoleringsbats. Det er både billigt og nemt at efterisolere et loft, og udgiften kan tjenes ind i form af varmebesparelser på bare tre år.

Ydervægge: 
En uisoleret hulmur kan efterisoleres ved indblæsning af løs mineraluld/papiruld. Hulmursisolering er en nem og hurtig løsning, som giver store energibesparelser og klare økonomiske fordele.

Ydervægge kan også efterisoleres indvendigt med isoleringsbats og gipsplader eller udvendigt med facadebats og hvid puds - en løsning som desuden giver facaden et nyt og moderne udtryk.

Kælderydervægge skal normalt isoleres udvendigt, men kan efterisoleres indvendigt med uorganiske kalciumsilikatplader, som er særlig velegnede til fugtige vægge.

Gulvkonstruktion: 
I forbindelse med renovering af gulve anbefales det at få efterisoleret. Dette mindsker varmetabet, sikrer en forøget komfort og gør, at stuetemperaturen kan sænkes med ca. 1-2ºC, hvilket giver dig en yderligere energibesparelse på 6-10 %

Er det ikke dyrt og besværligt at efterisolere?
Stort set alle isoleringsarbejder er økonomisk rentable, og investeringen tjenes hurtigt ind i form af energibesparelser og ved et eventuelt senere salg af boligen.

Hvori ligger gevinsten for mig? 
Du får en øget komfort i dit eksisterende hus, en lavere varmeregning år for år og er med til at udfase brugen af fossilt brændstof – til gavn for miljøet og din egen pengepung.

Energiruder: En glasklar investering

Hvad er en energirude? 
En energirude består af to lag glas ligesom en ældre termorude. Men modsat en termorude er energiruden en moderne forseglet rude, hvor hulrummet mellem de to lag glas er fyldt med en isolerende gasart – typisk argon eller krypton. Inderglasset er desuden påført en såkaldt ”lav-emissiv” belægning, som hindrer varmeudstråling fra bygningen om vinteren. Dette betyder, at energiruden lader varmen blive inde i rummet, men uden at sollysets varme lukkes ude.

Er energiruder det samme som passivhusvinduer? 
Nej. Et passivhusvindue er et vindue, som består af tre lag glas og en ekstra isolerende vinduesramme. Disse vinduer er primært udviklet til huse, som opføres efter det tyske passivhuskoncept og anbefales normalt ikke til nye standard- eller lavenergihuse, da det ikke er økonomisk fordelagtigt. Det er energiruder derimod.

Kan det betale sig for mig at udskifte mine eksisterende ruder?
Etlags ruder bør udskiftes straks. Varmetabet fra disse vinduer vil være så stort, at det uden videre kan betale sig at skifte ruden eller etablere en forsatsrude – både med hensyn til økonomien og komforten. Men der er også store fordele ved at udskifte termoruder med energiruder. Faktisk lukker energiruden mere varme ind end ud, hvor det modsatte er tilfældet for termoruden. 

Hvori ligger gevinsten for mig?
Ved at udskifte dine gamle termoruder til energiruder opnår du en reduceret varmeregning og en langt bedre komfort, da både kuldestråling og kuldenedfald bliver mindre. Dette betyder eksempelvis, at du kan møblere tættere på vinduet. Desuden mindskes risikoen for kondens på den indvendige side af ruden betydeligt.

Solceller: Bliv uafhængig af stigende energipriser

Hvad er solceller?
Solceller anvendes til at producere elektricitet fra solens lys. Det er selve lyset, der aktiverer solcellen og ikke solstrålerne. Derfor produceres der også strøm i et vist omfang, når det er overskyet.

Hvori ligger gevinsten for mig?
Fordelene ved solcellerne er mange. Solceller er ikke blot en god investering for klimaet og i sidste ende din pengepung. Solceller er også et stabilt og meget holdbart produkt.

  • Solceller producerer også strøm, når der er overskyet
  • Solceller kan gøre dig uafhængig af stigende elpriser
  • Solceller har en forventet levetid på 35-40 år
  • Solceller har en produktionsgarant i 25 år
  • Solcellepanelerne er stort set vedligeholdelsesfri

Du kan læse mere om reglerne for opsætning af solceller, nettoafregning, pristillæg m.m. her.

Solvarme: Gratis og CO2-neutral energi

Hvordan fungerer et solvarmeanlæg?
Et solvarmeanlæg består af et sæt solfangere og en varmtvandsbeholder. Solfangerne, som oftest placeres på en sydvendt tagflade, indeholder et sæt slanger, hvori der cirkulerer en frostsikret væske. Denne væske opvarmes, når solen skinner på solfangeren og cirkulerer ned til varmtvandsbeholderen, hvor den varmer det varme brugsvand og evt. også gulvvarmevand op. I denne proces kan der være et lille elforbrug til en pumpe, men ellers er det gratis og CO2-neutral energi.

Egner mit hus sig? 
Solfangere skal placeres på et solbeskinnet areal, d.v.s. mellem sydvest og sydøst, og med en hældning på mellem 15 og 60º. Den mest optimale placering vil være på en tagflade pegende stik mod syd med en hældning på 45º. 

Hvor stor en del af forbruget kan det dække?
Almindelige solfangere dækker mellem 50-70 % af brugsvandsbehovet. Investerer man i lidt større solvarmeanlæg, kan der desuden leveres varme til gulvvarmesystemer f.eks. på badeværelset. Dette er især nyttigt i kældre, hvor luftfugtigheden tit kan blive høj om sommeren. 

Kan det betale sig at investere i et solvarmeanlæg? 
Et solvarmeanlæg, som erstatter opvarmning fra gas- eller oliefyr, kan erfaringsmæssigt tjenes hjem på 10-15 år. Har du et træpillefyr eller lignende, er det en fordel, at fyret kan slukkes helt i sommerperioden.

Hvori ligger gevinsten for mig?
Du opnår gratis og CO2-neutralt varmt brugsvand i sommerhalvåret og kan i mange tilfælde helt slukke for din eksisterende varmekilde.

Husk tilskuddet
Samtidig vil du kunne få tilskud til solvarmeanlæg fra NRGi Net A/S. Læs mere om tilskudsmuligheder og -beløb her.

Søg om tilskud   SØG

 

 

 

Træpillefyr: Et CO2-neutralt alternativ

Hvordan er et træpillefyr en CO2-neutral varmekilde? 
Træ afgiver den samme mængde CO2, når det brændes af, som det har optaget fra luften, mens det voksede. Ligger det på jorden og rådner eller komposterer, afgives samme mængde CO2.

Egner mit hus sig til et træpillefyr?
Fyrrummet skal være 15-20 m². Der skal være god plads til opmagasinering af træpiller, enten på loftet over fyrrummet eller i en silo ved siden af fyrrummet. Et bryggers egner sig ikke, da der lægger sig et fint lag træstøv overalt i rummet.

Hvor meget arbejde er der i det? 
Træpillefyr kræver en lidt større arbejdsindsats end andre opvarmningsformer i forhold til påfyldning, udtagning af aske, rensning og rengøring. Men i dag fås anlæg med automatisk optænding, påfyldning, rensning af rørbrænder og rørkanaler og askeudtag, så arbejdsindsatsen kan holdes på under en time om ugen.

Kan det betale sig at skifte til træpillefyr? 
Et træpillefyr er både et økonomisk og miljømæssigt godt alternativ til huse, som i dag er opvarmet med olie, gas eller direkte elvarme. En investering i et træpillefyr er typisk tjent ind efter 5-6 år.

Hvori ligger gevinsten for mig? 
Ved udskiftning af et gammelt gas- eller oliefyr opnår du en årlig varmebesparelse på 40-50 %, samtidig med at du sparer miljøet for flere tons CO2 hvert år.

Brug Energistyrelsens værktøj til at se, om du kan spare penge ved at skrifte til et træpillefyr.

Husk tilskuddet
Samtidig vil du kunne få tilskud til konvertering til træpillefyr fra NRGi Net A/S. Læs mere om tilskudsmuligheder og -beløb her.

Søg om tilskud   SØG

 

 

 

 

Ventilation: Behageligt og sundt indeklima

Hvordan fungerer et ventilationsanlæg med varmegenvinding? 
Et ventilationsanlæg med varmegenvinding fungerer ved, at den fugtige indeluft udskiftes med frisk, tør udeluft via et kanalsystem på loftet. Før indeluften lukkes ud i det fri, passerer det en varmeveksler, som genanvender varmen med op til 90 %, så den friske luft, der blæses ind i boligen, er opvarmet.

Hvorfor skal jeg overveje et ventilationsanlæg frem for naturlig ventilation?
Ved naturlig ventilation skal man selv huske at åbne vinduerne, samtidig med at termostaterne på radiatorerne skal lukkes for at undgå unødigt varmetab. Desuden lukkes varmen direkte ud i det fri.

Et ventilationsanlæg med varmegenvinding sørger for et konstant behageligt og sundt indeklima uden støj og træk og kan reducere dine varmeudgifter. Derudover kan ventilationsanlægget udstyres med et allergifilter, som sørger for at filtrere pollen og skimmelsvampesporer fra den luft, der blæses ind i boligen – en rigtig god egenskab, hvis du eller dine børn lider af pollenallergi. 

Men om sommeren vil jeg jo ikke have opvarmet luften?
De fleste ventilationsanlæg kan leveres med en såkaldt ”by-pass”-funktion, som standser varmeveksleren om sommeren. Dette styres nemt fra et mindre kontrolpanel, hvor det er muligt at indstille ventilationsstyrken.

Kan det betale sig at investere i et ventilationsanlæg? 
Både ved nybyggeri og eksisterende huse er et ventilationsanlæg med varmegenvinding en rigtig god investering. Erfaringer viser, at en investering i et ventilationsanlæg typisk er tjent hjem efter ca. 8 år. 

Hvori ligger gevinsten for mig? 
Ved at investere i et ventilationsanlæg med varmegenvinding får du et sundt indeklima - til gavn for dig, din familie og din bolig. Samtidig opnår du en reduceret varmeregning.

Husstandsvindmølle: Reducer elforbruget med egenproduceret strøm

Hvad er en husstandsvindmølle?
En husstandsvindmølle er en enkeltstående vindmølle med en effekt på mellem 0 og 25 kW, der er tilknyttet en fritliggende ejendom. De findes i mange forskellige varianter, størrelser og typer.

Husstandsvindmøllens primære funktion er at generere energi til ejendommens forbrug af el.

Kan jeg få tilskud til en husstandsvindmølle?
Tilskud kan ydes til den mængde produceret kWh, som du selv anvender. Forbruget opgøres i henhold til de gældende afregningsregler. Den del af produktionen, som du eventuelt sælger til nettet, kan således ikke tælles med, når man beregner et tilskud.

Kontakt dit lokale forsyningsselskab og hør nærmere om dine muligheder for tilskud.

Energinet.dk håndterer administration af husstandsvindmøller og vi henviser til deres hjemmeside for yderligere information.

Hybridvarmepumpe

Varmeløsninger med både luft til vand-varmepumpe og en gas- eller oliekedel
En hybridvarmepumpe er en kombination af en luft til vand-varmepumpe og en gas- eller oliekedel. Man kombinerer simpelthen to måder at varme boligen og det varme vand op. 

Hybrid-løsningen kan være en mulighed i huse, hvor der er brug for en høj fremløbstemperatur i den kolde tid. Desuden reducerer varmepumpen gas- eller olieforbruget og dermed også energiregningen betragteligt.

Optimering af gas- eller olieanlæg
De to enheder (gas- eller oliekedlen og varmepumpen) arbejder, når de er mest effektive. Det vil sige, at varmepumpen anvendes, når der er moderate udetemperaturer, fordi den er mere effektiv end det kondenserende gas- eller oliefyr. Når udetemperaturen falder, tager det kondenserende gas- eller oliefyr over, idet det er mere effektiv i drift. I en overgangsfase kører begge systemer parallelt. Samspillet mellem de to giver økonomiske og miljømæssige besparelser.

Læs også artikel om varmeanlæg hos Videnscenter for energibesparelser i bygninger.

Husk tilskuddet
Samtidig vil du kunne få tilskud til konvertering til hybrid-løsninger fra NRGi Net A/S. Læs mere om tilskudsmuligheder og -beløb her.

*Varmepumpen skal overholde EU's Ecodesign-krav for at udløse tilskud.

Søg om tilskud   SØG

 

 

"Vores energirådgivere tager altid udgangspunkt i, hvad der er bedst for dig." 

Afdelingsleder Morten Wind Andersen, NRGi Net A/S

NRGi Net A/S er ikke underlagt kommercielle interesser

10 GODE RÅD

HVAD SKAL DU OVERVEJE I FORBINDELSE MED ENERGIRENOVERING

Flere og flere danskere energirenoverer deres hus. Der er nemlig store gevinster at hente ved energirenovering – både økonomisk og komfortmæssigt i forhold til indeklimaet.

Den største motivationsfaktor er at spare penge på opvarmning, men det er tit den øgede komfort uden træk og kulde, der giver den største tilfredsstillelse, når energiprojektet er afsluttet. Man har helt basalt mere lyst til at opholde sig i sit hjem.

Mange holder dog igen med at energirenovere. Det er der forskellige årsager til. En af dem er, at man ikke er klar over, hvad der kan gøres – og i hvilken rækkefølge, det med fordel kan gøres.

Vi giver dig her 10 ting, du med fordel kan overveje, når du skal i gang med din energirenovering.

  1. Beslut, hvad du vil have ud af energirenoveringen
    Er det for at spare penge eller for at forbedre komfort og indeklima? Skal energirenoveringen være med til at øge salgsværdien af huset? Eller gør du det til gavn for miljøet? Der er rigtig mange muligheder, og der er ikke noget, der er mere rigtigt end noget andet. Det er dog nemmere at vælge den bedste løsning, når du er afklaret med formålet med energirenoveringen.

  2. Kortlæg din boligs tilstand
    Hvor gammelt er dit olie- eller gasfyr? Hvordan ser det ud med tag, vinduer og isolering? Jo ældre dit fyr er, jo dårligere er virkningsgraden som oftest. Du kommer derfor til at bruge for mange penge på olie og/eller gas til at varme huset op. Og punkterede termoruder eller manglende hulmursisolering kan give problemer med fugt, kulde eller dårligt indeklima.

  3. Få overblik over dit forbrug af el, vand og varme i dag. Og hvad du betaler for det
    De fleste forsyningsselskaber og energihandlere har Apps eller hjemmesider, hvor der er adgang til elektroniske forbrugsaflæsning. Det er nemmere at beslutte sig for en løsning, når man kan sammenligne den nuværende energiudgift med det, man kommer til at betale, hvis man eksempelvis udskifter sin nuværende opvarmningsform med en varmepumpe.

  4. Planlæg dine energirenoveringer
    De større energirenoveringer som eksempelvis udbygning af boligen eller omplacering af bryggers og badeværelse er ofte dyre, og det er økonomisk mest rentabelt at indtænke energirenovering i projektet. Mindre justeringer i projektet kan nemlig give store fordele på sigt.

  5. Tjek lovgivningen
    Som det gælder med de fleste andre husprojekter, skal dit energirenoveringsprojekt overholde de gældende regler, herunder bygningsreglementet, lokalplan osv. Der er f.eks. krav til placering af jordslanger i forhold til skel, hvis du overvejer at investere i et jordvarmeanlæg. Der er også krav til eksempelvis isoleringstykkelse og –evne ved ombygninger. Se Boligejernes Videnscenter Bolius’ artikel om regler og forpligtelser når du bygger om, til eller nyt.

  6. Få klarhed over økonomien
    Har du sparet op til energirenoveringen, eller skal du låne til det. Det er vigtigt at regne på tilbagebetalingstiden i forbindelse med dit projekt. Det vil sige, hvornår har din investering tjent sig selv hjem igen. Det er også en rigtig god idé at kigge på, hvad investeringen vil betyde for dit månedlige rådighedsbeløb på både kort og langt sigt. Når de økonomiske fakta er på bordet, kan du nemmere besluttet dig for, om projektet skal foregå som ét stort projekt, eller om det skal splittes op i mindre og prioriterede dele.

  7. Kend dine begrænsninger
    Det er vigtigt at kende sine begrænsninger, for hvis man gør det forkert, kan det ende med, at husets konstruktion tager skade. Der er dog flere ting, som du sagtens kan lave selv, herunder montering af tætningslister i døre og vinduer, ventiler, termostater samt isolering af rør. Du kan finde gode råd i byggemarkeder og online.

  8. Tag fagfolk med på råd
    Der findes mange installatører, montører og energirådgivere, der kan hjælpe med at gennemgå din bolig og give et bud på den løsning, der passer bedst til dig – og hvis der er flere steder, der kan sættes ind, kan de også hjælpe med at fastlægge den bedste rækkefølge af energiprojekterne, så energirenoveringen giver den største besparelse og den bedste indekomfort.

  9. Få gerne flere tilbud
    Det er altid en fordel at indhente skriftlige tilbud fra flere fagfolk. Gå tilbud nøje igennem og være meget opmærksom på, hvad tilbuddet indeholder – eller ikke indeholder. På den måde bliver du ikke overrasket negativt ved projektets afslutning. Før du kontakter en håndværker, er det bedst, hvis du har et overblik over, hvad du gerne vil have lavet, hvornår du gerne vil have det lavet, og hvad du forventer af slutresultatet. Det gør det meget nemmere for håndværkeren at komme med et relevant og brugbart tilbud til dig.

  10. Husk energitilskuddet!
    De fleste forsyningsselskaber yder tilskud til energibesparelser. Der er også flere montører, installatører og rådgivere, der har lavet en aftale med et forsyningsselskab om at videreformidle tilskuddet. Det eneste, du skal huske, er, at du på forhånd skal have fået en accept af energitilskuddet, inden du sætter arbejdet i gang og/eller indkøber materialer. Ellers kan forsyningsselskaberne eller håndværkeren ikke give dig tilskud i henhold til loven.

    NRGi Net A/S giver tilskud til dine investeringer i vedvarende energi som f.eks. varmepumper, biobrændselsfyr og solvarme. Du kan læse mere om dine tilskudsmuligheder på vores sider om tilskud til energibesparelser.

    Du kan også gøre brug af det grønne håndværkerfradrag, hvor du kan få fradrag for arbejdsløn. For at få fradraget, skal arbejdet stå på listen over godkendte ydelser. Du kan læse mere på SKATs hjemmeside.