NRGi NET TILBYDER FLERE FORSKELLIGE MULIGHEDER FOR MÅLERHÅNDTERING

HÅNDTERING AF MÅLERE

I forbindelse med arbejde på nye og eksisterende installationer tilbyder NRGi Net følgende muligheder for målerhåndtering. 

Forsendelse af måler
Ved målerbestilling gælder nedenstående altid:

  • Hvis kunden allerede har valgt en el-handler, vil måleren blive opsat/tilsendt hurtigst muligt
  • Hvis kunden ikke har valgt en el-handler, sendes/opsættes måleren først efter indgået kontrakt med el-handleren

Er du i tvivl, om kunden har valgt en el-handler, kontaktes kunden eller NRGi Nets Installationsafdeling på tlf.: 7929 2620

Målere sendes til installatøren - målere kan IKKE afhentes eller afleveres – målere skal sendes
Der sendes maksimalt 2 målere ad gangen. Har du bestilt maksimalt 2 målere, modtager du dem med posten, og du skal selv sætte dem op.

Hvis måler ønskes sendt til en anden adresse end den, der står oplyst under autorisations-adressen, skal leveringsadressen skrives ind i det 3-linjers bemærkningsfelt under fanen "El-installatør" på installationsblanketten.

NRGi Net tilsender altid den "blivende måler" til standardinstallationer.

Det betyder, at der anvendes samme "målertype" gennem hele byggeprocessen (stikbens-monteret).

Ved returnering af måler skal den sendes til: EL:CON A/S, Ryhavevej 50, 8210 Aarhus V.

En installations målesystem skal være tilpasset det aktuelle belastningsområde. Netselskabet anviser det konkrete målesystems type og opbygning.

Alle direkte målere sendes med posten. CT-målere opsættes kun af NRGi Net men må de-monteres og returneres af installatøren. Desuden opsætter NRGi Net direkte målere, hvis der er flere end 2 stk.

Spænding til målere
NRGi Nets målere må ikke være uden spænding i mere end 5 arbejdsdage. Målere skal derfor være opsat inden 5 arbejdsdage efter modtagelse med posten. Ligeledes skal målere sendes retur inden 5 dage efter demontering.

Bemærk
Målere sendes/opsættes først, når der er indgået kontrakt med en el-leverandør på installationen.

Returnering af måler
Ved returnering af måler skal den sendes til: EL:CON A/S, Ryhavevej 50, 8210 Aarhus V.

Opsætning af måler
Målerklemrækken, der anvendes til byggestrømsinstallationen, skal være den samme som i den endelige installation. Måleren skal placeres, så der er uhindret adgang, jfr. gældende Fællesregulativ.

Har du bestilt mere end 2 målere til samme projekt, monterer NRGi Nets underleverandør målerne.

Vil du undgå at blive faktureret for uberettiget udkørsel, skal du have udført følgende punkter, inden du melder installationen klar til tilslutning af måler:

  • Der skal være spænding på målerrammen
  • Alle skrueforbindelser under plomberbare dæksler skal efterspændes
  • Alle ledninger i målerklemkasse skal være korrekt monteret
  • Målerrammen skal være klar til plombering
  • Alle afdækninger til gruppetavle og målerramme skal være monteret
  • Alle målerrammer skal være opmærkede med tilhørsforhold (installationsnummer eller adresse)

Direkte målere
Alle NRGi Nets målere er med stikben.

Direkte målere (max. 63A) leveres kun som stikbens-målere. Ønskes der ledningsmåler, laves den om af installatøren.

Desuden opsætter NRGi Net direkte målere, hvis der er flere end 2 stk.